VillaGok vejrstation: Computer |
Kravene blev opfyldt med et mini-ITX motherboard (1.2GHz VIA Eden CPU), et Morex kabinet og en 2½" harddisk. Motherboard og CPU er blæserfri, så der er ikke meget andet at høre end en 60 mm kabinetblæser. Sidstnævnte er droslet ned til ca. 1800 rpm med en fan-controller, da blæseren som udgangspunkt ikke var helt så støjsvag som ønsket. (Ved den reducerede hastighed holder CPU temperaturen sig omkring 35°C.) Billedet giver et indtryk af størrelsen.
Jeg oplevede i begyndelsen lidt kommunikationsproblemer mellem vejrstationens modtager og sensorer, idet nogle af signalerne faldt ud nu og da. Problemerne blev løst ved at øge afstanden fra modtager til PC, og jeg benytter derfor et 10 m langt USB kabel.
PC'en fjernstyres ved hjælp af fjernskrivebord i Windows XP og har dermed ikke tilsluttet tastatur, mus eller skærm. |